Albert Mertz

Fra tidernes morgen. Ikke dateret. Originalt manuskript, afskrevet

Hentet fra Døren er åben – tekster af Albert Mertz. Redigeret af Absalon Kirkeby og Kasper Hesselbjerg

 

Fra tidernes morgen har al kunstnerisk skaben haft til mål at meddele og skabe tanker og følelser. Det kunstneriske materiale, den kunstneriske teknik har skiftet gennem tiderne. Lyden kom før sproget, billedet før skriften. Fra skjalden over herolden til radioen. Fra hulemaleriet over skriften til filmen. Kunstens totalitet er forsvundet med klassicismen og renæssancens individualisme. Kunstens store problem I dag er dens manglende kontakt med folket, for den almindelige mand er kunsten ikke mere en nødvendighed, den er et isoleret fænomen der er hans hverdag fremmed. Hvem har skylden, kunstneren eller folket? Begge har skylden, begge er nemlig traditionsbundne, folket uforskyldt fordi det opdrages til respekt for klassicismen og til genidyrkelse, kunstneren fordi han holder fast ved traditionen og ikke har formået at skabe, hvad man kan kalde den teknologiske filosofi. Det er endnu god tone blandt intellektuelle og kunstnere at smæde maskinerne og forbande teknikken, til gengæld hyldes naturens oprindelighed og universets uendelighed. I sin naivitet har kunstneren ikke indset at det ikke lader sig gøre at skrue udviklingen tilbage, de har ikke været realister og erkendt at de levede i en tid og i et samfund hvor teknikken udgør en stor stor del af det daglige liv. I stedet for at forbande teknikken burde de tage den i deres tjeneste, burde have brugt den som kunstnerisk udtryksmiddel. Nye muligheder står åbne, muligheder og udtryksformer som vil stå det moderne menneske nær. Hvor få er ikke de bildende kunstnere der har taget fotografiet, neonlysene, jern, cement, plastik, glas i deres tjeneste som kunstnerisk udtryksmateriale? Radioen og filmen der i deres grundvæsen opfylder alle betingelser som et både kunstnerisk rent og rigt udtryksmiddel, er i det store og hele kun benyttet som kunstnerisk andendagsgilde for de allerede eksisterende traditionsbundne kunstarter. Har musikken udnyttet de enorme muligheder der ligger i teknikken til at skabe helt nye former for musik?

Kunstneren har forsømt, ved at undlade at udtrykke sig i det materiale der omgiver det moderne menneske til daglig, at gøre kunsten levende, at give hverdagsmenneskets fantasi næring, kort sagt at give maskinerne og teknikken et indhold, en filosofi. Hvad sker, folket flakker hvileløst omkring og ernærer sig med hvad der i rigt mål tilbydes dem af underholdning lige fra “Familien Hansen” og billedblade til revyer, operetter og hollywoodfilm. Det som det moderne menneske kalder underholdning, er i virkeligheden den kunstneriske trang i dens mest udvandede og lasede skikkelse. Kunstneren foragter i virkeligheden billedblade, radio, film, plakater, grammofoner, lysreklamer og butiksvinduer, men hvis den moderne kunstner satte ind på disse felter, var der en stor chance for at kunsten igen ville indtage sin plads som den livsvigtige ting den er, osse for det moderne menneske. Kunstneren vil undskylde sig med at han vil være fri, han vil ikke dirigeres af folks dårlige smag, nej selvfølgelig skal han ikke det, kunstens inderste væsen har aldrig været af merkantil art. Når vore lysreklamer, plakater og butiksvinduer er af en så smagløs art som det er tilfældet, er det ikke fordi folk vil have dem sådan, men fordi hele dette felt er overladt til en samling kunstnereftersnakkere og ikke til ærligt arbejdende kunstnere. Når radioen er så ukunstnerisk, er det fordi der næsten ingen er som arbejder med den som en ren kunstart, det samme med billedblade, grammofonindspilninger, film. Kunstneren i dag lader sig skræmme af de kommercielle vanskeligheder han vil møde, men når det har været muligt at lave et hundrede eksperimentalfilm (om end med stort besvær), skulle det heller ikke være umuligt at komme til at eksperimentere med at arbejde kunstnerisk frit på de andre områder. Kunstneren skal ikke rette sig efter den dårlige smag, nej han skal åbne øjnene på det moderne menneske, han skal gøre sig gældende på de områder hvor der er hårdt brug for ham og ikke gå udenom som katten om den varme grød.

Alle disse tanker melder sig når man tænker på en af de seneste tekniske opfindelser med kunstneriske muligheder – fjernsynet. Skal fjernsynet, efter det har gennemgået sin første svære fødsel som et sensationsobjekt ligesom radioen og filmen, henleve en tilværelse som en drøvtyggende underholdningsmaskine? Det afhænger af om der er folk der kan se de kunstneriske muligheder der ligger i fjernsynet, således som der var enkelte der kunne det med filmen og endnu færre med radioen. Skal radioen og filmens barnesygdomme, bundetheden af de gamle kunstarter gentage sig? Er fjernsynet da en ny kunstart? Ejer det nogen skabende muligheder, er det ikke bare en reproduktionsmaskine? Har Apollinaire, Marinetti, Kurt Schwitters og Dos Passos ikke vist os bogtrykkunstens og typografiens skabende muligheder? Har Meleies, Eisenstein, Rene Clair, Len Lye ikke vist os filmens? Har Brassai, Man Ray, Monholy-Nagy ikke vist os fotografiets? Alt afhænger af manden bag teknikken, mulighederne kan ikke måles med de gamle kunstarters alen, udelukkende med om der opstår en kunstner der kan se og udnytte de skabende muligheder.

Fjernsyn er billeder, visioner, menneskehedens oprindeligste sansepåvirkning sammensmeltet med lyde.